Har barnet feber?

Blanke øjne, mathed og manglende appetit er tegn på feber. Feberen kan skyldes mange ting. Fx nye tænder, virus, bakterier eller måske en børnesygdom. Feberen er kroppens måde at bekæmpe infektioner på. Og medmindre feberen er meget høj, er feber ikke noget at være nervøs over.

Drik masser af væske

Måske har barnet ingen appetit. Det gør ikke så meget, når bare du sørger for, at barnet får rigeligt med væske. Vand, mælk, saft, eller hvad barnet nu har lyst til. Målet er, at barnet tisser som normalt, selv om barnet evt. har svedt en masse væske ud med feberen.

TAG TEMPERATUREN

Børns normale temperatur svinger fra 36,1°C til 37,8°C. Hvis temperaturen er højere, har barnet feber. Temperaturen ændrer sig i løbet af dagen og bliver påvirket af fysisk aktivitet, af hvad barnet har på, og hvad barnet spiser og drikker. Derfor er der ingen grund til at tage temperaturen hele tiden. Det kan forvirre mere, end det gavner.

Sænk TEMPERATUREN

Hvis barnet har høj feber, kan det være en god idé at klæde barnet af og erstatte den varme dyne med et køligt lagen. Du kan også lægge kolde klude på barnets håndled for at få feberen til at falde og barnet til at føle sig bedre tilpas.

Hvad er barnets almentilstand

Mange børn er slet ikke generet af feber og behøver ikke at ligge i sengen. De kan sagtens lege og være oppe, og de siger selv fra, hvis legen bliver for voldsom.

Tegn på dårlig almentilstand:

Hvis barnet har et af disse tegn, skal du kontakte lægen.